Historie

Pure Malt er mere end blot et orkester. Det er en lang tradition af lutter god musik. Musikken er der hele tiden. Den skal blot spilles af nogle. Her er en lang række af stolte, ærefulde og ydmyge musikanter der hver især har medvirket til at traditionen lever videre, nu i over 20 år. Hvis der skulle være folk, der mener at de på et tidspunkt har været med i orkesteret og ikke er nævnt her, skyldes det blot at ingen længere kan huske de første år. De der ikke er foto af er fra før fotografiapparatets opfindelse.

	Kim Hemdorff har både brutalt og med yderste følelse bidraget med sin buldrende basstemme, et stort resonansrum placeret umiddelbart under skægget, en bodhran samt diverse fløjter.
	Erik Østergaard Larsen spiller guitar og kan som den eneste mere end de obligatoriske 4 akkorder (3 + 1 mol).
	Peter Borup spiller let “Der Vogelfänger” på guitar og har velvilligt stillet mund til rådighed når der skulle synges og fløjtes.
	Ole Horn Rasmussen har trukket i harmonikaen i de første år.
	Jørgen Amtoft – When I was young I used to be, as fine a man as ever you’d see… Jørgen fører enhver sang sikkert til enden med sin guitar.
	John Hansen spiller guitar. “Er det her din akkord”? “Nej, jeg holder den bare indtil Peter kommer tilbage”.
	Mads Bæk har et musikalsk talent på højde med Rundetårn. Spiller bas på Dainty Davie mfl. Altid god for en 2. stemme, en fiol og nogle alternative indfald.
	Erik Kiis også kaldet Mr. Fiddle. Spiller tit guitar & banjo.
	Morten Stuhr har spillet på den største bas i orkesterets historie. En kontrabas. Hans køkken var midlertidigt omdannet til øvelokale en årrække sidst i firserne.
	Jørgen Vest spiller bas og har indført os andre i de elektriske instrumenters underfulde verden. Var det ikke for ham, havde vi spillet ‘Unplugged’. Er i besiddelse af evnen til at se musikinstrumenter i alle ting.
	Bjørn Kiilerich spillede violin indtil han hørte en amatøroptagelse af orkesteret, hvorefter han erklærede at den musik ikke var egnet for menneskeøre. Han har senere gæsteoptrådt, blandt andet ved jubilæet i 2002.
	Cosmus Pyndt øver sig flittigt på sin nedstemte tenor banjo for at fylde lidt i lydbilledet, har sunget skønsang på indtil flere sange, oven i købet akkompagneret af sin egen guitar og diverse fløjter. Lejlighedsvis – kun lejlighedsvis! – trakterer han et rynkeorgel.
	Michael Vester synger høj tenor på en del sange og har desuden valgt at købe en guitar som kan stemmes. Michael har også indskrevet størstedelen af teksterne i The Pure Malt Songbook.
	Jakob Fønsbo bor i en købmandsbutik og spiller derfor købmandsbas. Han skal absolut gøre det hele mere besværligt ved at have hele seks strenge på bassen. Han bliver formentlig aldrig gode venner med sangen “Santiano”.
	David Fønsbo har gennem tiderne desperat førsøgt at skrue ned for Kims voluminøse stemme (det var svært i unplugged-tiden). David har her oplevet at en mikrofon kan udsættes for så voldsomme lydtryk at den står af. Udover teknikken har han på nogle numre med held spillet banjo, mandolin og guitar.
	Inge-Marie Pyndt har været stand in ved specielle lejligheder
	Karis Andersen laver kor og kaffe på Dainty Davie
	Mette Ørnbøll har ved udvalgte lejligheder været lyddame.
	Stig Jessen har tegnet plakaten der pryder forsiden af The Pure Malt Songbook.
	Rasmus Jakobsen var bag pulten i Nørre Sundby.